Den første bevægelse.
Mærker rummet, dynen, lagenet, ham.
Trygt.
Hans åndedræt ved mit øre.
Stille
og pludseligt bevægelse.
En arm om min hals.
Et suk af behag i mit øre,
og så den forunderlige lykke -
mirakuløs hver dag - hver gang.
Sæt verden i stå.
Her og kun her.
Han og kun han.
Men uret tikker stadig.
Så den spirende angst for det flygtige -
frygten for at miste det,
der er så vanskeligt enkelt at vinde.
Rygterne.
Fordommene.
'Det holder sjældent'
står uimodsagt.
Kan ikke og vil ikke tro det.
Ikke os - ikke ham og jeg.
De andre måske -
de troløse,
dem i miljøet,
men vi er udenfor.
Fejer angsten af bordet.
Jeg er hans.
Han er min.
Kærlighedsmonopolet.